Berlins populære områder

September 11, 2012  |  Artikler  |  no comments

Berlinerne er begyndt at købe deres egne lejligheder. Når der er tale om etagebyggeri, er det disse områder, der trækker …

Berlin har ikke et indlysende centrum, hvorfra alt udspringer. Berlin har reelt to centre. Nemlig ét beliggende i den gamle vest-zone omkring Kurfürstendamm i Charlottenburg – et typisk vestligt handelskvarter med neonskilte og alle de kendte mærkevareforretninger liggende side om side. Et andet ligger i Mitte langs Unter den Linden og sidegaderne hertil. Her findes også mange eksklusive forretninger, men stilen er noget mere afdæmpet og elegant. Boligerne har den højeste kvardratmeterpris i hele Berlin.

Uden for Mitte ligger Prenzlauer Berg – et område, der ikke er blevet “spoleret” af vestlig velstand. Her er de gamle fortovsfliser af granit bevaret. Det samme gælder de mange træer i næsten hver gade og de oprindelige husfacader. Den uspolerede charme har tiltrukket kunstnere og kreative erhverv. Omkring Kollwitzplatz er der et caféliv med parisisk stemning. Prenzlauer Berg regnes for det næstdyreste område i Berlin. Det er også her, de største stigninger har fundet sted og områdets mange kvaliteter kvalificerer det til fortsatte stigninger.

Syd for Prenzlauer Berg, op langs nordsiden af Spree-floden ligger Friedrichshein. Et områder der minder noget om Prenzlauer Berg – dog uden helt den samme charme. Men området er ikke uden potentiale pga. nærheden til Mitte (centrum) og udviklingsmulighederne langs Spree.

Kreuzberg var tidligere et arbejderkvarter, men er nu et meget sammensat område med tyrkiske kvarterer, saneringsmodne ejendomme og luksus-lejligheder side om side. Udsvingene i kvadratmeterpriserne er et udtryk for denne kontrastrigdom.

Tiergartens boliger ligger dels langs den nordlige Spree-bred i området omkring Moabit. Her kan priserne være gennemsnitlige hvorimod de falder i den vestlige ende, der er mindre attraktiv. Dels i den sydøstlige del af Tiergarten med SONY Center og de kulturelle områder lige syd for selve parken “Tiergarten”. Her finder man boliger til meget høje priser.

Charlottenburg er især attraktiv omkring Kurfürstendamm og dens sidegader. Priserne falder længere mod nord i området.

Priserne lige nu

Priserne er fra offentlig statistik og indberetninger fra ejendommæglere og dækker det interval, som ejerlejligheder typisk handles til:

Mitte:

2800€ – 6000€ / kvm.

Prenzlauer Berg:

2200€ – 3800€ / kvm.

Friedrichshein:

1600€ – 2900€ / kvm.

Kreuzberg:

1600€ – 3800€ / kvm.

Tiergarten:

1600€ – 4000€ / kvm.

Charlottenburg:

1700€ – 3900€ / kvm.

Priserne er baseret på lejligheder med centralvarme og velfungerende sanitære forhold.

I den lave ende findes umoderniserede lejligheder og eller dårligt placerede lejligheder. I den høje ende er der tale om moderniserede lejligheder med en bedre beliggenhed. Priser uden for intervallet kan forekomme.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *