Capacity Management

February 13, 2012  |  Artikler  |  no comments

Kriseåret 2009 var en rystetur for opfattelsen af vores sikre velfærd. Mens danske virksomheder skar ned og sendte folk hjem, buldrede væksten frem i bl.a. Asien og Sydamerika. Forskellene på nationernes konkurrenceevne blev udstillet med pinagtig tydelighed. Hvis vore konkurrenter kun er bedre til at sy sko og skjorter, så er det til at bære, men de investerer også langt mere i moderne teknologi, i forskning og udvikling. Og den enkelte lægger flere arbejdstimer i sagen. Netop antal arbejdstimer og prisen pr. time er nøglefaktorer i vores konkurrenceevne. I prisen pr. arbejdstime indgår den personlige skat som en del af bruttolønnen. Her har vi med en høj personlig skat valgt IKKE at være konkurrencedygtige. Eksempelvis udgør det offentlige forbrug ifl. Finansministeriets egne tal godt 28 % af BNP. Hos vor største samhandelspartner, Tyskland, er det på omkring 19 %. Ca. 2/3 af det danske – og de har også hospitaler, skoler og velholdte veje. Styrkelsen af vores velfærd – eller bare bevarelsen af den – sker ikke uden en tiltrængt effektivisering af den offentlige sektor og en reduktion af skat på arbejde. Men det kan kun politikerne gøre noget ved.

De private ledere er henvist til at optimere inden for det, de råder over: Kapaciteten – fra udvikling og produktion til markedsføring og salg. På globalt plan er den løntunge produktion flyttet derhen, hvor lønnen er lav. Det samme gælder i stigende omfang de såkaldte backoffice funktioner. Men på nationalt plan er Capacity Management kommet i fokus. Det er på dansk arbejdet med kapaciteten, så den altid modsvarer behovet – i størrelse og kompetencer – og sådan at omkostningerne minimeres. Kapaciteten er her primært den personalemæssige størrelse, hvad enten den er fastansat, projektansat, vikarer eller freelancere.

Tidligere – før 2009 – ansatte mange virksomheder medarbejdere efter at kunne håndtere en spidsbelastning, når man strammede sig an. I mere rolige perioder gik man ned i tempo eller løste forefaldende opgaver. Denne fiksering af omkostningerne på et højt niveau tillader konkurrencen ikke mere. Nu er fleksibiliteten i stedet blevet efterspurgt som en strategisk faktor. Det er her evnen til hurtigt at kunne tilpasse kapaciteten til markedets vilkår. Dette forhold viser sig bl.a. ved virksomhedernes stigende brug af vikarer. Tal fra Danmarks Statistik viser hvordan forbruget af vikarer i 2011 er gået op med over 5 % i en tid hvor konkurrencen på det private marked har været meget hård. Fraregner man tilbagegangen i den offentlige sektors brug af vikarer – så er stigningen på den private del endnu mere markant. I usikre tider er der nu mere interesse for at indrette sig på tidens vilkår og indbygge mere fleksibilitet i organisationen – så man kan gå mere aggressivt til markedet, når chancen er der eller reducere kapacitetsomkostningerne, når situationen tilsiger det.

Men når man også skal inddrage den fleksible arbejdsstyrke i optimeringen, så bliver hele regnestykket lidt mere komplekst. Det er her Capacity Management skal sikre et samlet optimum inden for en flerhed af udfordringer:

    • Lavest mulige lønomkostninger når man skal kunne udvide/indskrænke med fx 20 %.
    • Fleksibilitet inden for fagområder – bemandingens sammensætning skal kunne justeres.
    • Geografisk fleksibilitet – så man kan håndtere opgaver uden for sin hjemkommune.
    • Ved permanent stigning i arbejdsstyrken skal rekruttering foregå bedst muligt.
    • Ved permanent reduktion af arbejdsstyrken, skal der være en plan for afvikling med fx outplacement, frivillige ordninger osv.

Derfor er Capacity Management kommet i fokus hos de veldrevne virksomheder, for der er meget at hente selv ved små procentvise forbedringer, idet de ofte afregnes på en af virksomhedens store konti, lønkontoen. Hos leverandører af den fleksible del af medarbejderstyrken, er det primært den danske markedsleder JKS, der har markeret sig i tætte samarbejder med større og mindre erhvervsvirksomheder. Herudover lægger hele området op til udvikling af modeller og metoder, hvor ikke mindst it-systemer kan bidrage til den optimering inden for Capacity Management, som kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne.